Vi anvender cookies

Vi bruger cookies for at sikre en funktionsdygtig webshop og bedre brugeroplevelse. Cookies hjælper os med at lave anonyme statistikker, analysere besøg og forbedre shoppen. De sikrer også, at vores kampagner og annoncer er relevante for dig på sociale medier, Google og andre steder.

Ved at acceptere cookies, giver du samtykke til, at vi og vores tredjepartspartnere, som Google, bruger cookies og dine data til at tilpasse annoncer baseret på dine interesser.

Læs mere i vores cookiepolitik, hvor du også kan ændre eller trække dit samtykke tilbage. Klik videre for at acceptere brugen af cookies.

Læs mere om hvordan Google bruger data her.

Indtast søgeord..
 
Favorit
Produkter

Jeans

Jeans

Er der noget, enhver kvinde bare må eje, så er det et par gode velsiddende jeans! Din garderobe er ikke komplet medmindre, du ejer et par. Her hos Anthon har vi et kæmpe udvalg af forskellige jeans, som alle er fremstillet af det populære denimstof. Lavtaljede, højtaljede, slimfit eller boyfriend? Det er op til dig at vælge – vi har det hele. Denim er elsket af folk i hele verden for dens slidstærke egenskaber. Af samme grund blev cowboybukserne oprindeligt udelukkende brugt som arbejdstøj i tidernes morgen. Men sådan hænger det heldigvis ikke sammen længere – op gennem årene, har denne type bukser vundet stor popularitet og i dag ses de overalt i gadebilledet. Typisk associerer man denimjeans med den så velkendte blå farve, som kommer fra brugen af farvestoffet indigo, men i dag findes de i et hav af forskellige farver. Her på siden finder du selvfølgelig også jeans i mange forskellige farver. Nogle med print, andre med hul på knæene.
 

De alsidige jeans

Lavtaljede, boyfriend eller skinny? Der findes et hav af forskellige typer og hver eneste har sit eget særpræg og karakteristika. Men én ting har de alle til fælles: de sidder helt fantastiske og er superpraktiske. De kan gå til alt og kan bruges til enhver anledning – det kræver blot, at man styler dem korrekt. Sammensæt dem med et par smarte sneakers og en løs sommerskjorte med blomsterprint, og du er så godt som klar til en afslappet tur i parken, eller style dem med et par høje stiletter, en enkel top og spice hele looket op med en rød læbestift, inden en tur i byen med veninderne.
 

Lær de forskellige jeans at kende

I dag findes der som sagt et hav af forskellige modeller. Bootcut, baggy boyfriend og straight leg er kun nogle af dem. Mange af os har hørt om de fleste, men langt fra alle af os ved, hvad der kendetegner de forskellige. Her har du mulighed for at blive klogere på de forskellige slags.

Bootcut: kendetegnet ved et lille svaj allernederst i buksebenene. En buksetype med en sjov historie, da de oprindeligt blev designet sådan, at mænd kunne trække dem udover cowboystøvlen – deraf navnet.
Baggy boyfriend:
denne type bukser ligner til forveksling din kærestes jeans, og er også inspireret af mændenes pasform. De er løse i livet og benene og bærer ofte præg af synligt slid såsom huller ved knæene.
Straight leg
: denne buks giver måske sig selv – betegnelsen bruges om jeans med helt lige ben. Denne type er dukket gradvis mere op i gadebilledet i løbet af det seneste år og vi formoder, at vi kun kommer til at se mere til disse i det kommende år.

 

Find det perfekte par

Har du først fundet det helt rigtige par, hvor numsen den er god i, så vil du garanteret give os ret, når vi siger: at intet slår et par velsiddende jeans. Der findes ikke noget andet tøj, som på tilsvarende vis kan fremhæve den kvindelige figur på en så fin facon. De helt rigtige par jeans giver længde til benene og løfter numsen. Men når nu det er slået fast, hvordan finder man så det perfekte par? Der findes i dag så mange forskellige modeller, alle med forskellige snit, farver og vaske, at det er svært at navigere rundt i denne jungle og finde det helt rigtige par. Men det er her, vi kommer ind i billedet – vi står klar til at hjælpe dig med at gøre dit valg nemmere.

Er du fra naturens side velsignet med et par gode, brede hofter, skal du som tommelfingerregel gå efter et par mørke bukser med lommer placeret midt på numsen. Lommernes placering er med til at skabe illusionen af en smallere numse, da de drager blikket hen mod midten af bagen og væk fra det brede stykke. Er du derimod udstyret med en lille popo og vil du gerne have en lidt fyldigere numse, så skal du gå efter et par med små lommer, da disse har en evne til at få din numse til at syne større. Vi håber, at du med dette in mente får nemmere ved fremadrettet at finde de perfekte jeans. Skulle du dog fortsat sidde inde med spørgsmål, enten til de forskellige varianter og deres egenskaber, eller valg af størrelse, så husk, at du altid er velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig med at finde det helt rigtige par.